Bagom Fødselsspillet
Idéen til Fødselsspillet opstod under min barsel. Jeg fik lyst til mere leg i et fag, der ellers er præget af alvor.
Men interessen for fødsler er ældre end det. Jeg var bange for at føde, længe før jeg blev jordemoder. Både for smerten og for ikke at vide, hvad der ville ske. Uddannelsen tog ikke smerten fra mig. Men den gjorde uforudsigeligheden mindre skræmmende, fordi jeg vidste, hvad der kunne ske i fødselsrummet.
De færreste kan nå at tage en jordemoderuddannelse, inden de selv skal føde. Derfor lavede jeg et spil, I kan sidde med derhjemme. Det erstatter ikke jordemoderbesøg eller fødselsforberedelse. Det gør noget andet: I kommer til at se jer selv i fødslen.
Nogle af kortene er til at grine ad. Andre rammer noget, de fleste par udskyder at tale om, fordi ingen har lyst til at være den, der bringer det op. Der spørger kortet for jer.
Spillet gør ikke fødslen forudsigelig. Det gør det ukendte lettere at tale om, mens der stadig er ro til det.
Kærlig hilsen Sofie, jordemoder